Nyt fra kirkerne

Siden sidst fra kirkerne – om gudstjenester og menighedsliv
Et par måneder er gået, hvor vi ikke har været i stand til at holde gudstjenester på grund af den corona-smitte, der har påvirket alles hverdag i en uventet grad. Men nu må vi holde gudstjenester igen under særlige forhold med afstand, afspritning og salmeark. I Mjolden Kirke er der efter de gældende regler plads til 24 kirkegængere og i Døstrup Kirke er der plads til 48 kirkegængere, når sideskibet medregnes. Om dette bliver ændret i løbet af juni, må tiden vise. Grundet omstændighederne kommer der ikke her og nu et nyt kirkeblad, men gudstjenestetider for juni fremgår nedenfor. Ellers kan man holde sig orienteret via kirkernes hjemmeside (www.voreskirke.dk) eller på facebook. I marts skulle et hold mini-konfirmander ellers til at begynde, men det bliver udskudt til efter sommerferien for at få et sammenhængende forløb. Og årets konfirmationer er udsat til søndag d. 23. august. Ligeledes bliver det heller ikke til noget med udegudstjenester på denne side af sommerferien, men vi håber, at det kan lade sig gøre i august.  I Mjolden Kirke har vi sagt farvel til graver Irene Schweer og goddag til den nye graver Helga Schmidt Chemnitz. Og i Døstrup Kirke har vi sagt farvel til graver Henning Schweer og goddag til den nye graver Ann Nørgaard Nielsen.
Alt i alt håber vi på en god sensommer og et godt efterår, hvor mere kan lade sig gøre
i samfundet og i kirken.
Venlig hilsen de to menighedsråd og sognepræsten
 
Søndag d. 31. maj, pinsedag
Døstrup: 10.30 Mjolden: Ingen 
Mandag d. 1. juni, anden pinsedag
Døstrup: Ingen Mjolden: 10.30 
Søndag d. 7. juni, trinitatis søndag
Døstrup: Ingen Mjolden: 10.30 
Søndag d. 14. juni, 1. s. e. trin.
Døstrup: 10.30 Mjolden: Ingen 
Søndag d. 21. juni, 2. s. e. trin.
Døstrup: Ingen Mjolden: 10.30 
Søndag d. 28. juni, 3. s. e. trin.
Døstrup: 10.30 Mjolden: Ingen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *